studie

Nyt tilvalgsfag i 'Musik, lyddesign og entreprenørskab'

September 2018 udbyder AAU et nyt tilvalgsfag i Musik, lyddesign og entreprenørskab. Tilvalgsfaget er for dig der vil arbejde med at iværksætte, udvikle, udføre, organisere og lede musik- og lydrelaterede projekter.

Lagt online: 23.11.2017

  • Hvordan ser musik- og lydbranchen ud om 5 eller 10 år?
  • Hvad skal en kulturel entreprenør kunne?
  • Hvordan udnytter og udvikler jeg bedst mine kreative kompetencer i en branche under konstant forandring?

Tilvalgsfaget i Musik, lyddesign og entreprenørskab er for dig der vil arbejde med at iværksætte, udvikle, udføre, organisere og lede musik- og lydrelaterede projekter. 

Tilvalget kombinerer et kunstnerisk fokus med kompetencer i entreprenørskab og sigter mod en karriere som selvstændig (f.eks. konsulentarbejde, lyddesign eller anden kunstnerisk virksomhed) i musik og lydbranchen, eller som projekt-medarbejder/projektleder i kultur - og mediebranchen. 

Efter endt uddannelse vil den studerende være i stand til at forstå musik- og lydmediets rolle i forskellige kulturelle og erhvervsmæssige sammenhænge, og kunne udvikle og skabe nye markeder, events, lydartefakter mm. i en branche under konstant udvikling.

De studerende vil bl.a. få kompetencer til at:

  • udvikle og lede lyddesign-projekter i samarbejde med erhvervslivet 
  • designe og producere lyd og musik til forskellige medier og specifikke formål
  • arbejde med og lede kreative processer, der knytter sig til musik og lyd 
  • udvikle, afvikle og evaluere lyd- og musikrelaterede events i privat og offentligt regi (lydinstallationer, festivaller, koncerter mm).

Igennem uddannelsen vil der være et stærk fokus på samarbejde med erhvervslivet omkring konkrete musik- og lydprojekter. Der undervises bla. i .

  • Entreprenørskab og lydbranchen
  • Musik og lydbranding
  • Markedsanalyse og dokumentering
  • Lyd og Musik i det offentige rum

 Vil du vide mere? Besøg hjemmesiden for tilvalgsfaget eller kontakt Studienævnsformand for Musik Mads Walther-Hansen