Studerende fortæller

...tanker og musikudsnit fra de studerende...

 

Frida Hedevang Malmø

Årgang 2012 | sanger | komponist | pianist | producer
Gennem uddannelsen præsenteres du for adskillige muligheder for fordybelse både i musikvidenskabelige og musikalske fænomener. Gennem dit valg af emner for semesterprojekter, kan du selv bestemme, hvilke aspekter du vil undersøge nærmere og blive ekspert i. Jeg har været glad for friheden til, at kunne vælge projektemner efter interesse, og har virkelig nydt de praktiske fag som Samspil, Solosang, Komposition og Lydproduktion.

Udsnittet er fra eksamen i Komposition og Lydproduktion. Inspirationen til denne produktion er Robbie Williams ”Let Me Entertain You”, og da det musikalske univers er ambient, får den ellers så velkendte sang et langt mere dunkelt udtryk.

Let Me Entertain You, 2014 (udsnit)
 

Mikkel Brandt Smedegaard Jensen

Årgang 2013 | guitarist | komponist | producer
På Populærmusik & Lydproduktion er der mulighed for at dyrke sin passion for musik på flere planer. Du får et nuanceret indblik i musikhistorien kombineret med praktiske værktøjer, som tilsammen skaber en bred musikalsk forståelse, som også udfordrer musikkens rammer og hvordan den kan bruges. Derudover får du også et musikalsk netværk og andre sidegevinster oven i hatten. Fx adgang til lydstudier og øvelokaler 24/7. Bare lige for at nævne én. Med andre ord, har vi her at gøre med et studie med højt til loftet og rum til fordybelse og skamløst nørderi. Så hvad enten man brænder for at komponere, sigter efter at blive super-producer eller drømmer om at videreformidle sine musikalske opdagelser, er Populærmusik & Lydproduktion et godt sted at starte.

Byens Hotel (Mold Infested Reconstruction #2), 2014 (udsnit)
 

Camilla Flindt-Jacobsen

Årgang 2011 | sanger | producer
Da jeg første gang hørte om Poplyd uddannelsen var min umiddelbare reaktion nej. Jeg kunne slet ikke forestille mig at læse sådan noget. Jeg tog derfor til Århus, hvor jeg begyndte med at læse Musikvidenskab. Det var ganske fint, men hen ad vejen kunne jeg mærke at det slet ikke var mig. Min interesse for computermusik og indspilningsteknik blev større, så jeg tog chancen og skiftede til poplyd, hvilket er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Uddannelsen har åbnet op for en masse nye muligheder og hjulpet mig med at udvikle mig både som performer men også som producer.

A Red Red Rosa, 2013 (udsnit)

Malthe Vinther Lilholt Kristensen

Årgang 2011 | producer | arrangør | guitarist
Hvis man er interesseret i lydproduktion så er Poplyds faciliteter rigtig gode til at opnå basisviden om hvordan tingene fungerer i praksis, og samtidig giver de mulighed for at lave produktioner af høj kvalitet. Det er især i fritiden jeg lært mest, fordi faciliteterne står åbne til frit brug, og det har været virkelig sjovt og lærerigt at bruge så mange timer derinde på egne præmisser. Tøv ikke med at bruge studierne så meget som muligt, Både alene og med andre!
Samtidig er jeg i de teoretiske fag virkelig blevet udfordret i min måde at tænke på, hvilket udvider kapaciteten for, hvad man kan planlægge og forestille sig i sammenhænge der kan strække sig langt ud over bare musikkens verden. Det har været et par meget lærerige år både personligt, teoretisk, socialt og praktisk.

Indspilningen er mit forsøg på at få Texas' "Inner Smile" produceret og arrangeret i stil med Suzanne Vega's "Blood Makes Noise".

Inner Smile, 2013 (udsnit)

Katrine Søndergaard Pedersen

Årgang 2010 | arrangør | sanger | producer
Uddannelsen giver et nuanceret indblik i det populærmusikalske felt, både hvad angår teori og praksis. Soloundervisningen i sang har specielt været udbytterig og har givet mig en masse værktøjer, såvel personlige som sangtekniske, jeg kan bruge i mit fremtidige arbejdsliv.
Musikudsnittet er fra en opgave i faget Arrangement, Komposition og Lydproduktion, som gik ud på at iklæde Abbas S.O.S. i William Orbits lydunivers på Madonnas nummer Drowned World/Substitute For Love. Produktionen er skabt i samarbejde med Peter Hyllested, som stod for produktionen af nummeret, hvor jeg stod for at omarrangere det og at indsynge vokal og kor.

S.O.S. In Orbit, 2011

Peter Hyllested

Årgang 2010 | producer | arrangør | guitar
Uddannelsen giver et godt indblik i de forskellige elementer der gør sig gældende i en populærmusikalsk lydproduktion. Man lærer at evaluere lyd gennem analyser af eksisterende værker og dermed at argumentere for de valg man tager. Derfor bliver det ikke en tilfældighed, at den produktion man leverer lyder som den gør, men den er derimod baseret på beslutninger taget efter grundige overvejelser.

Who Can It Be Now? Kelis?, 2012 (udsnit)

 

Simon Krindel

Årgang 2010 | arrangør | komponist | keyboard
Uddannelsen åbner op til at bruge musik og lyd i forskellige perspektiver og i forskellige medier. Der inddrages praktiske og teoretiske elementer, hvor der lægges vægt på det skriftlige og akademiske, til at styrke videreformidlingen og beskrivelsen af musik, lyd og klange - og inddragelsen af de forskellige kurser og workshops på uddannelsen, er med til at udvikle ens egne produktioner, kompositioner og tanker om musik, samtidig med at den inspirerer til at tænke musik og lyd i andre sammenhænge.

Musikudsnittet nedenfor er fra eksamensopgaven (januar 2012) i faget Arrangement, komposition og lydproduktion og handler om, at arrangere og producere sangen Sometimes You Can't Make It On Your Own af U2 så den kommer til at ligne produktionen af Like Smoke med Amy Winehouse. Med resultatet ønskede jeg at opnå klangen og stemningen fra Amy-produktionen og samtidig være tro overfor originalen af U2 ved blandt andet, at beholde meget af tonematerialet med hensyn til melodi og akkorder. Indspilningerne og mixningen er foretaget ude på studiet og hjemme hos mig selv.

Sometimes & Smoke, 2012 (udsnit)

Rasmus Otvald

Årgang 2010 | producer | multiinstrumentalist | komponist | arrangør | sangskriver
Populærmusik & Lydproduktionsstudiet har en god balance imellem de akademiske aspekter og de praktisk færdighedselementer. Mulighederne ligger åbne for, at den studerende selv kan lægge et ekstra musikalsk engagement udenfor den fastlagte undervisningstid. Der er lydstudier, øverum og et generelt miljø, hvor det eneste man her selv skal medbringe, er kreativitet. Personligt har jeg sammen med en studiekammerat, Peter Hyllested, startet produktionsselskabet SoundUnited. Her kan vi bruge vores kompositions-, arrangements-, sangskrivnings- og produktionsfærdigheder. Dette projekt har endegyldigt gjort det klart for mig, at det er musikkens vej, jeg i fremtiden vil satse på at betræde.

Lydstykket er et popnummer, aom vi har udarbejdet i SoundUnited. Det er produceret efter de principper vi har lært på studiet.

You, 2012 (udsnit)

RASMUS CHRISTENSEN

Årgang 2009 | bas | producer
Jeg startede på studiet uden at vide særlig meget omkring lydproduktion. Nu er lydproduktion og teknik en af mine helt store interesser og virkelig det jeg håber på at kunne leve af en dag. Uddannelsen giver virkelig en nogle rigtig gode værktøjer til at arbejde med musik. Disse værktøjer og den interesse jeg har fået har hjulpet mig med at få arbejde i et professionelt lydstudie, hvor jeg er teknikker ved siden af mit studium.

I Try, 2010 (udsnit)


Morten Dybdal Møller aka MDM

Årgang 2008 | producer | dj | keyboard
Uddannelsen giver god forståelse af, hvordan musik opfattes, benyttes og dyrkes af det enkelte individ i forhold til genre, æstetik og indhold. Denne indsigt sammenholdt med de fag og projekter, hvor musik gennemgås på et teoretisk og et praktisk plan er med til at udvikle flere kvalifikationer, som jeg benytter professionelt.

På baggrund af uddannelsen har jeg således udviklet idéerne til mit pladeselskab Apollon Records, og det har været et ideelt udgangspunkt at kunne bruge teori og viden fra uddannelsen i praksis og også erfaringen fra musikmarkedet i uddannelsen.

This Is Real, 2010 (udsnit)

PER BECK

Årgang 2008 | producer | keyboard
Populærmusik & Lydproduktion åbner op for en masse kreative udfoldelsesområder, og knytter samtidig dette med teori, således at man lærer at reflektere over de valg man tager. Der er mulighed for at forme uddannelsen undervejs, og sørge for at man får viden indenfor den eller de genrer, som man arbejder med. Der er også plads til at udforske områder der ellers ikke ligger så tæt på ens eget normale arbejdsområde.

Udplukket er fra et arbejde i forbindelse med et kursus på uddannelsen, hvor opgaven var at tage en folkevise og sætte den ind i en særlig lydproduktionsæstetik. I dette tilfælde er det Hector Zazou, som jeg har forsøgt at ramme produktionsmæssigt. Det er desuden et godt eksempel på, at man kan komme ud for udfordringer, der ikke umiddelbart ligger lige til højrebenet, og det er jo tit, at det er udfordringer man lærer noget af. 

Uti Vår Hage, 2009 (udsnit)

Holger Madsgaard

Årgang 2007 | sanger | producer

Safari, 2009 (udsnit)

 

 

ULRICH BRANDT

Årgang 2007 | producer | guitar | sanger
Uddannelsen giver i kraft af både akademiske og praktiske færdigheder og kompetencer en øget indsigt og årvågenhed inden for et samtidigt og/eller fremtidigt virke som arrangør, sangskriver, komponist og producer. Dertil kommer den kreative gevinst det er at arbejde metodisk, såvel som intuitivt, med stilidealer og klangdannelser samt refleksivt, at kunne forholde sig til lydproduktioner og strømninger inden for det populærmusikalske virkefelt.

Lacrimosa, 2009 (udsnit)

Sigrid Rasmussen - Sigrey

Årgang 2007 | sanger | violinist | producer

Ein litil fuglur sat i sinum spreti, 2009 (udsnit)

 

 

Simon Skytte Simonsen

Årgang 2007 | guitar | producer

Anti Library Music, 2009 (udsnit)